Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Klik "her" for at se vores cookiepolitik.

 

Diabetesforløb

Patientforløb for borgere med type 2 diabetes

Har du type 2 diabetes (uden insulinbehandling), kan din læge henvise dig til diabetesforløb.

Formålet med diabetesforløbet er, at du får viden om diabetes og bliver i stand til at leve en aktiv hverdag i samspil med din sygdom. Det kan give dig bedre livskvalitet og styrke din egenomsorg, som har afgørende betydning i forhold til udviklingen af din sygdom.

På diabetesforløbet vil underviserne tage udgangspunkt i din situation. Du vil blive undervist i forskellige emner i relation til diabetes og få viden om den store indflydelse kost, bevægelse og livsstil har på sygdommen. Du kan desuden få støtte og vejledning til at ændre din livsstil.

Diabetesforløbet består af to moduler:

Et undervisningsmodul som strækker sig over 3 uger med undervisning 2 dage om ugen, i alt 12 lektioner.

Dernæst et træningsmodul med træning 2 gange ugentligt i 1½ time i 8 uger.

Både undervisning og træning foregår på hold.

Undervisningen foregår i SundhedsCentrets lokaler ved relevant sundhedsfagligt personale. Træningen foregår i Hvidovre motionscenter under vejledning af Hvidovre Kommunes fysioterapeuter.

Din praktiserende læge vil få besked fra SundhedsCentret, når du afslutter diabetesforløbet.