Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Klik "her" for at se vores cookiepolitik.

 

Sundhedsplejens aktiviteter i SundhedsCentret

Sundhedseksperimentarium
 
Udskolingsundersøgelserne for 8. klassetrin bliver holdt i SundhedsCentret. Skolebørnene møder i SundhedsCentret, og i samarbejde med de unge guider sundhedsplejerskerne dem gennem sundhedseksperimentariet. Her får de unge en oplevelse af hvordan kroppen fungerer og reagerer på påvirkninger som røg, alkohol, sukker, fysisk aktivitet m.m.

Seksualvejledning

For de større klasser er der mulighed for at komme på besøg i SundhedsCentret, hvor sundhedsplejerskerne underviser og vejleder de unge, både omkring seksuelt overførte sygdomme, prævention og det rent følelsesmæssige omkring den seksuelle debut.

Åben rådgivning for unge

Har du spørgsmål om seksualitet eller prævention, eller har brug for en at tale med om din sundhed, er du meget velkommen i sundhedsplejens åbne rådgivning. Du kan aftale tid i SundhedsCentret på telefon 36 39 37 37 eller komme, når rådgivningen er åben. Åbningstider er tirsdage fra 14 til 16 og torsdag fra 15 til 17.

Åben rådgivning for forældre

Her er du velkommen, hvis du har brug for ammerådgivning, er bekymret for om du har en efterfødselsreaktion, eller har brug for en samtale med en sundhedsplejerske om din families sundhed og trivsel. Du kan aftale tid i SundhedsCentret på telefon 36 39 37 37 eller komme, når rådgivningen er åben. Åbningstider er tirsdage fra 14 til 16 og torsdag fra 15 til 17.

Sorggruppe for børn og unge, som har mistet

Sundhedsplejen har i samarbejde med en af kommunens psykologer startet en sorggruppe for børn og unge mellem 6 og 18 år. Kontakt PPR-Hvidovre Kommune 36 88 57 10 eller Sundhedsplejen 36 39 37 65.